De forvoksede småkager – cookies – kan laves i et utal af variationer med bl.a. tranebær, peanutbutter, nødder og hvid, lys og mørk chokolade. Men jeg holder nu af den klassiske udgave kun med mørk chokolade – og det i rigelige mængder!

For at få nogle cookies i kagedåserne, der smager mere end blot almindeligt godt, er det altafgørende at bruge lidt ekstra på en ordentlig chokolade. Det gør ganske enkelt hele forskellen!

Foruden chokolade bruger jeg en hel vaniljestang – sammen med chili er vanilje mit favoritkrydderi. Hvis du synes, vaniljesmagen er lidt for dominerende, kan du nøjes med en halv stang vanilje.

Vær i øvrigt opmærksom på bagetiden. Når det lykkes mig at få kanten på kagerne sprød og midten lidt sej og karamel-agtig, er lykken gjort.

Her får du opskriften på ca. 20 velvoksne chokolade-cookies:

110 g smør

185 g økologisk rørsukker

1 vaniljestang

1 æg

¼ dl sødmælk

210 g hvedemel

1 tsk bagepulver

225 g mørk chokolade, grofthakket

Rør smør, sukker og vaniljekorn sammen. Tilsæt mælk og æg og rør igen. Sigt mel og bagepulver sammen og rør det i blandingen lidt efter lidt.

Sæt 2 spiseskefulde dej per cookie på en bageplade og tryk dem en lille smule ned med en gaffel eller tommeltotten. Lad der være god plads mellem kagerne, der breder sig under bagningen.

Bag cookiesene ved 180 grader i ca. 15 minutter. Lad kagerne køle af på en rist.

For et par år siden fik jeg lokket min mand med på et italiensk madlavningskursus, og siden da har han brillereret i køkkenet med de fem retter, vi lærte på kurset. En af dem er denne lille appetitvækker, der med mængden af mascarpone (en vanedannende, italiensk friskost) ikke er for de fedtforskrækkede.

Den kræver lidt fingersnilde af fremstille – især driller båndet af purløg, der skal bindes omkring ”maven” på de små hapsere. Så sørg for at have rigeligt med purløg.

Til fire personer skal du bruge 12 skiver bresaola (lufttørret okseinderlår), et bæger mascarponeost, en potte purløg, citronskal af en halv økologisk citron og lidt citronsaft. Servér evt. hapserne med lidt flutes.

Bland mascarponen med klippet purløg (gem mindst to lange stilke purløg til hver skive kød) og lidt revet citronskal. Bliver massen for tør, så dryp lidt citronsaft i – men den må endelig ikke blive for flydende.

Læg en skefuld fyld på hver skive bresaola, rul sammen og bind to stilke purløg omkring. Læg hapserne på et fad og servér med flutes.

Jeg har som regel en boblende surdej stående på køkkenbordet, og jeg elsker simpelthen at stikke næsen ned under klædet og indånde den syrlige duft af øl. Ja, faktisk føler jeg en snert af lykke, hver gang jeg fodrer min surdej og rører i den grødede masse.

Lad det være sagt med det samme: rugbrød bagt på surdej er ikke noget, man laver på en eftermiddag. Min version tager fire dage, men den er værd at vente på.

Da flere har efterspurgt opskrifter på mine køkkensysler, vil jeg fremover supplere min blog med opskrifter. Det gælder også dette rugbrød.

1. dag: Bland 2 ½ dl vand med 2 ½ dl mel (halvt rugmel og halvt hvedemel). Lad det stå et døgn i stuetemperatur.
2. dag: Bland 1 dl vand og 1 dl rugmel i surdejen. Lad det stå et døgn i stuetemperatur.
3. dag: Bland 1 dl vand og 1 dl rugmel i surdejen. Lad det stå et døgn i stuetemperatur.
4. dag: Bland 2 ½ dl surdej med ½ liter vand, 250 g rugkerner, 250 g rugmel, 50 g hørfrø, 50 g solsikkekerner, 50 g havregryn, evt. 1 fintrevet gulerod, 35 g maltsirup (købes i helsekostforretninger), 20 g groft salt, 2 g økologisk gær. Græskarkerner til drys.

Rør alle ingredienserne sammen i fem minutter og fyld dejen i en smurt form. Lad dejen hæve i ca. 8 timer.

Bag brødet ved 160 grader i 1 ½ time. Tag brødet ud af formen og bag det i yderligere 30 minutter på en rist i ovnen.

Hvis jeg ikke lige har de nævnte frø og kerner, tager jeg, hvad jeg har, f.eks. en femkorns-blanding. Det gør bestemt ikke brødet dårligere.

Jeg elsker kylling i alle afskygninger, og denne variant er ingen undtagelse. Den består i al sin enkelhed af små stykker kylling vendt i ristede krydderier. Her har jeg brugt spidskommen, chili og koriander, men det kan man selvfølgelig selv bestemme.

Da havegrillen stadig er gemt langt væk, smed jeg kyllingesticksene på en pande. Bagefter satte jeg dem i en lille vase og hen på bordet. Og pludselig så aftensmaden lidt mere indbydende ud, end hvis jeg blot serverede en stor, massiv kyllingefilet.

Hvis der skal noget lidt eksotisk på middagsbordet, graver jeg mit hemmelige krydderi frem: tandoori. Det er knaldrødt og dufter og smager af Østens mystik. Faktisk er det ikke så mystisk, men blot en genial blanding af bl.a. hvidløg, ingefær, chili og koriander. I øvrigt er det også navnet på en speciel kubeformet ovn, men det er en helt anden historie…

Jeg blander krydderiet med yoghurt og marinerer oftest kylling i blandingen, – men laks er også yderst velegnet. Kødet bliver bedst, hvis det får lov til at marinere i et døgn i køleskab. Så kan marinaden rigtigt nå at trænge ind.

Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med tandoori, så kan jeg kun opfordre dig til at suse ned til din lokale grønthandler og komme i gang. Du vil ikke fortryde det, og dine gæster vil helt sikkert tro, at du har svedt i køkkenet i timevis for at frembringe noget så lækkert.

I aftes blev jeg lidt lækkersulten, men da jeg havde støvsuget skabene for lækkerier, måtte jeg være lidt kreativ. Det resulterede i en meget enkel og hurtig dessert bestående af en tyk skive marcipan med et halvt, skrællet æble oven på. På toppen dryssede jeg lidt mandelmel og kanel, og efter 20 minutter i ovnen havde jeg en overraskende lækker æbledessert. Sammen med en kugle vaniljeis var lykken gjort!

Og når det lykkedes mig at lave en skefuld med både lidt af det varme og syrlige æble, den søde – nærmest konfektagtige – marcipan og den kolde is, så kan man faktisk ikke forlange meget mere af en dessert lavet i en håndevending.

Pandekager behøver ikke kun være noget med syltetøj og flødeskum (intet galt i det – tværtimod!). Men da jeg synes, det er enormt hyggeligt at stå med den store pande på komfuret og forsøge at vende pandekagerne i luften, bliver det også til madpandekager engang imellem.

I aften står den på disse nærmest selvlysende spinat-pandekager, der gav ovnlyset et grønligt skær, mens de gratinerede bag ovnlågen. Hver pandekage har jeg fyldt med en heftig tomatsovs fyldt med masser af friske tomater og krydderier – herunder selvfølgelig chili. Sovsen lader jeg koge et par timer, så den bliver tyk og lækker. Samtidig risikerer jeg ikke, at den løber ud af pandekagerne.

Jeg laver altid en ordentlig portion tomatsovs, for er der noget til overs, bruger jeg det på f.eks. en pizza, i lasagne eller en anden pastaret.

I går kom min veninde forbi til kaffe. Hun havde på forhånd bestilt en citronroulade, da det er én af hendes favoritkager. Jeg elsker, når folk har en holdning  til mad – og ikke mindst kager – så jeg gik fluks i gang med rouladen, som jeg ikke har bagt i flere måneder.

Heldigvis havde jeg lavet et notat i opskriften om at huske at lade kagen køle HELT af, inden jeg fordelte citroncremen. Den fejl begik jeg nemlig sidst, og det resulterede i en temmelig mislykket citronroulade med en nærmest ikke-eksisterende creme, der forsvandt på grund af den varme kage.

Men denne gang blev rouladen lige efter bogen, og min veninde og jeg guffede lystigt i os. Ifølge opskriften burde der være nok til otte personer, men vi to gjorde næsten kål på den. Ret imponerende, synes vi selv.

Lakrids er hot og findes efterhånden ikke kun på slikhylderne. Nu fås det også  som både pulver og sirup i langt de fleste supermarkeder. Og den lækre, sorte sag har jeg set anvendt i så forskellige madvarer som flødeboller, konfekt, smoothies, småkager, is og sågar flæskesteg!

For at være med på moden kastede jeg mig forleden ud i en lakridskonfekt-kage med masser af smør, hvid chokolade, sukker, mandelmel og lakridspulver.

Kagen ser umiddelbart temmelig uskyldig ud, men så snart en bid rammer smagsløgene, må man spærre øjnene op og smage efter en ekstra gang. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har bagt den afhængighedsskabende lakridskonfekt-kage, og jeg har på fornemmelsen, at min forelskelse i lakrids udvikler sig til livslang kærlighed.

Forleden kom hele den pukkelryggede til kaffe, så jeg havde gang i bageriet. Men da min svigermor har sukkersyge, måtte jeg gå en stor bue uden om sukkerposen og tænke lidt alternativt, så hun ikke blot skulle nøjes med at se os andre mæske os.

Resultatet blev en chokolademousse med en god chokolade som hovedingrediens, lidt flødeskum og en pasteuriseret æggeblomme. Og for at moussen ikke skulle være alt for forudsigelig, tilføjede jeg lidt nelliker, kanel og chili (ja, der var chilien igen…).

Svigermor så vældig tilfreds ud – i hvert fald var glasset nærmest helt rent, da jeg fik det retur.

Selv om det er en almindelig hverdag, og jeg ikke har tid til at stå i køkkenet i flere timer, behøver aftensmaden ikke at bestå af leverpostejsmadder. Derfor er en hurtig pastaret altid et hit.

Denne gang blander jeg pastaen med laks og spinat – det er som om, de to ingredienser er skabt for hinanden. For ligesom at få maden til at glide lettere ned laver jeg en flødesovs med hvidløg, chili (min store svaghed…), et skvæt hvidvin og lidt safran for farvens skyld. Det tog en halv time at lave og gjorde aftensmaden til en fest – og hvem siger, at man ikke kan feste på en hverdag?

En moden mango er skøn og en anelse eksotisk, og jeg bruger den i bl.a. salater, smoothies og chutney. I dag har jeg valgt at forvandle det gule frugtkød til hovedingrediensen i en lækker salsa.

Sammen med en håndfuld tomater, lidt chili, hvidløg, ingefær, friske basilikumblade og et skvæt citronsaft har man et skønt tilbehør til f.eks. en laksebøf eller i en kyllingeburger (se sidste uges blog).

Men lige så lækker en moden mango kan smage, lige så trist er det at sætte tænderne i en umoden, hård mango. Så hvis ikke jeg kan opdrive en formodnet mangofrugt, køber jeg en et par dage før, den skal bruges, så den kan nå at blive sød og saftig.

Hvis jeg forvilder mig ind i en bagerforretning, er det som regel en hindbærsnitte, der ryger i bagerposen. Men ofte er det desværre en tør og skuffende oplevelse at sætte tænderne i snitten.

Hjemmebagte hindbærsnitter overgår langt bagerens i både smag og duft, og når man først er kommet i gang, kan man jo lige så godt bage en ordentlig portion. For de får hurtigt ben at gå på og gør altid glæde som f.eks. en lille værtindegave.

Jeg bager dem i cirka halv størrelse af bagerens, da jeg synes, det er lidt mere delikat. Men ingen siger, at man skal nøjes med en enkelt. Hvis man kan finde noget festligt sukkerpynt at drysse på glasuren, lyser de små snitter op på ethvert kaffebord.

En hjemmelavet burger er et sikkert hit – både på en almindelig hverdagsaften, og hvis der kommer gæster på besøg. Her har jeg lavet en med kylling og en stor skefuld stærk mangosalsa. Kylling og mango er geniale makkere og sammen med en ordentlig bolle og en håndfuld sprøde salatblade burde den værste appetit være stillet.

Selv om hvidt brød efterhånden er blevet temmelig udskældt, må jeg indrømme, at jeg er en stor fan! En let og luftig bolle med tandsmør er der ligesom altid plads til.

Men når jeg forsøger at spise lidt mere fornuftigt, bruger jeg fuldkorns-hvid hvede, der indeholder alle de sunde skaldele og kim. Den har ligefrem fået nøglehulsmærket, der borger for et sundt valg. Og det smager faktisk rigtig godt og mætter mere end en bolle med almindeligt hvedemel.

Men hvert brød til sin tid.