Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Hjemmets historie: Valborg lagde grunden til et bladeventyr

Om Hjemmet
Hjemmets historie er et rigtigt eventyr om den lille undseelige tryksag, der voksede sig til et stort og stærkt ugeblad. Tag med på en rejse tilbage i tiden, og mød nogle af de mennesker, der har præget Hjemmet. Det hele begyndte med en fantastisk kvinde, Valborg Andersen.

At Valborg Andersen skulle ende i en stor og ansvarsfuld stilling, lå bestemt ikke i kortene, da hun kom til verden i en ludfattig familie på Christianshavn den 17. september 1868.

 

Hendes forældre satte hende i pleje, og som 14-årig fik hun beskeden: ”Klar dig selv!”. Så Valborg lærte husgerning, hun arbejdede på kontor, og hun blev sygeplejeelev.

 

Hun havde en usædvanlig smuk sangstemme, og gradvist voksede tanken om at gøre den til et levebrød. Det lykkedes hende at blive optaget som operaelev på Det Kongelige Teater som en af tre fattige, særligt talentfulde elever.

 

Valborg fik succes på de skrå brædder og begav sig endda ud på den lange rejse over Atlanten for at optræde i Amerika. Midt under det eventyrlige ophold indløb et tragisk budskab fra Danmark: Hendes forlovede, Axel Thomsen, var død.

 

Valborg ventede deres fælles barn, og efter hjemkomsten fødte hun en datter. Omsorgen for den lille og det spændende arbejde ved teatret hjalp hende gennem sorgen, men pludselig offentliggjorde hun i en kortfattet meddelelse, at hun stoppede karrieren af ”private årsager”.

 

Den ”private årsag” befandt sig bag hendes bankende hjerte. Valborg var gravid igen. Faderen til den lille dreng var den store journalist – og dameven – Henrik Cavling.

 

Mor til to børn og ingen ægtemand. Datiden måtte forarges. Men Valborg holdt hovedet højt. Hun havde allerede fundet en ny måde at forsørge sine børn og sig selv på: Hun skrev artikler i blandt andet Nationaltidende.

 

Et andet sted i København sad en mand og studerede hendes skriverier med særlig interesse. Det var Egmont Harald Petersen, søn af en fattig, enlig mor. Han var udlært typograf og havde som 17-årig etableret sit eget lillebitte trykkeri på mor Petrines køkkenbord.

 

En helt ny type blad

Egmont viste sig at være en usædvanligt dygtig og driftig forretningsmand. I 1901 havde han overtaget det skrantende Damernes Blad, som han nu havde store planer med. Han manglede bare den rette til at lede bladet.

 

I Valborgs artikler bemærkede Egmont et ægte socialt engagement, og da han nåede ned til den sidste linje, havde han taget sit beslutning: ”Hun er min nye chefredaktør for Damernes Blad!”

 

Valborg sagde uden tøven ja til stillingen, men navnet, Damernes Blad, fandt hun frygteligt. ”Bladet skal hedde Hjemmet”, foreslog hun og tilføjede ”Det er et navn med klang i, et navn, hvori der ligger et ansvar og store løfter”.

 

For Valborg ville skabe noget nyt: et ugeblad for hele familien. Egmont havde tillid til hende og lod hende forme bladet, som hun syntes, det skulle gøres. Mon ikke også hendes djærve facon og hurtige replikker ofte morede ham?

 

For eksempel når Valborg modtog komplimenter for sin flotte, mørke hårfarve. ”Den har sgu også været dyr”, svarede hun, så omgivelserne var ved at besvime, for dels bandede en dame bestemt ikke dengang, dels indrømmede hun aldrig, hvis hun farvede sit hår.

 

Den 3. januar 1904 lancerede Valborg sit nye blad, med mange flere sider, et nyt udseende – og under navnet Hjemmet.

 

I modsætning til tidens dagblade med deres skarpe politiske artikler handlede Hjemmet om de menneskelige værdier. ”Dyp pennen i hjertet”, sagde Valborg til sine skribenter.

 

Ved siden af spændende artikler og gode noveller og romaner rummede bladet en masse praktisk stof. Den berømte frk. Jensen med kogebogen fortalte om sund mad, huslægen gav gode råd, der var opskrifter på håndarbejde, og som noget helt nyt, en brevkasse. Der var også læserkonkurrencer med store flotte præmier.

 

Flid gav pote

Valborg havde en fantastisk evne til lynhurtigt, blandt store bunker af noveller og snitmønstre, at slå ned på netop den udgave, Hjemmets læsere ville synes bedst om.

 

Og hun var myreflittig. Hendes arbejdsdag begyndte klokken 9 og sluttede efter midnat. Om aftenen sled hun løs hjemme i sin beskedne kvistlejlighed.

 

Hendes flid og mange gode idéer bar frugt. Ved Egmont H. Petersen overtagelse af Damernes Blad udkom det i et oplag på 2.000 eksemplarer. Valborgs første nummer af Hjemmet blev solgt i 24. eksemplarer, og seks år senere var antallet af solgte blade pr. uge eksploderet til 150.000.

 

Også broderlande nød godt af succesen. Egmont H. Petersens bladhus har udgivet Hjemmet i Norge fra 1906 og i Sverige fra 1911.

 

Valborgs status steg hende aldrig til hovedet. Hun hjalp fattige familier og understøttede i en årrække – i al stilfærdighed – 35-40 personer. Hun var også en af initiativtagerne til oprettelsen af Københavns første kvindehjem.

 

Valborg gik på velfortjent pension i 1927. I 1941 var hendes hjerte, trods et i øvrigt stærkt helbred, slidt op. Efter eget ønske blev Valborg begravet i dybeste stilhed i de ukendtes grav.

 

Egmonts lille trykkeri voksede på 135 år til i dag at være en topmoderne medievirksomhed, Danmarks største, med 6.400 ansatte og udgivelse af medier i mere end 30 lande.

 

Og mon ikke Valborg smiler i sin himmel ved tanken om, at Hjemmet via Egmont Fonden igennem tiderne har givet svimlende millionbeløb væk til velgørende formål?

 

Et lys i mørket

I 1927 efterfulgte Roger Nielsen Valborg. Han havde boet i USA, hvor han var redaktør for et emigrantblad og presseattaché ved det danske gesandtskab i New York.

 

Roger Nielsen bibeholdt alle Hjemmets populære stofområder. Men derudover hyrede han en række af datidens største forfattere til at skrive i bladet, blandt andre Johannes V. Jensen og Hans Kirk.

 

Roger Nielsen styrede Hjemmet gennem 2. verdenskrig, hvor det var en evig kamp at få et ugeblad på gaden. Der var papirmangel, og Hjemmet udkom med færre sider, men læsernes kærlighed var uformindsket. Bladet blev et lyspunkt i de mørke år.

 

Hjemmets første 63 år var præget af stabilitet og vækst. I den periode havde bladet kun tre redaktører. Men de næste 13 år blev kaotiske under fem meget forskellige chefers ledelse, blandt andre forfatteren og journalisten Poul Hammerich, og Ekstra Bladets tidligere chefredaktør, Victor Andreasen.

 

Også Lise Nørgaard, som var en anerkendt journalist og forfatter, var ved roret en kort overgang. Men hun foretrak at være skrivende medarbejder.

 

I den egenskab satte hun i høj grad sit fingeraftryk på bladet. Hun bestyrede Hjemmets uhyre populære brevkasse, stod for en ugentlig kommentar og skrev artikler.

 

- Jeg blev godt behandlet af bladet, for jeg fik en særlig kontrakt, der gav mig mulighed for at skrive til radio og tv samtidig. Jeg skulle levere min faste mængde stof til Hjemmet, hvornår jeg skrev, bestemte jeg selv, fortæller Lise Nørgaard, der var ansat på Hjemmet i 12 år.

 

Efter årene, hvor forskellige redaktører havde hevet Hjemmet i alle mulige retninger, trængte bladet til én, der kunne lægge en fast kurs. Manden, der havde evnerne og personligheden, var Kaj Dorph-Petersen – oprindelig teolog, men han elskede at lave ugeblad af hele sit hjerte.

 

En af hans første opgaver var at sørge for sammenlægningen af Hjemmet og Dansk Familieblad. Og ved hjælp af dygtige medarbejdere fra de to ugeblade så det flotte StorHjemmet dagens lys i 1980.

 

Kært familiemedlem

Selvom ugebladene i de seneste årtier har fået hård konkurrence fra tv, læses Hjemmet fortsat af mange hundrede tusinde danskere hver eneste uge.

 

Oplagstallet for første halvår 2012 var på lidt over 118.000. Og da bladet traditionelt ”går på omgang” blandt venner, familiemedlemmer og naboer, er det ugentlige læsertal omkring 500.000!

 

- Og Valborg Andersens ånd lever stadig på redaktionen, siger bladets nuværende chefredaktør Marianne Gram.

 

- Hjemmet er forsat hele familiens blad, og i modsætning til andre medier ønsker vi ikke at missionere eller pådutte andre vores mening.

 

- Hjemmet er skrevet på læsernes præmisser, ikke vores egne, og vi bestræber os på, at være en positiv modvægt til den negative journalistik, der kendetegner dagens Danmark. Vi foretrækker at beskrive tilværelsens lyse sider og betragter os som et kært familiemedlem i mange tusinde danske hjem hver eneste uge året rundt. Og i Hjemmet ender det altid godt – præcis som i Valborg Andersens eventyr…

Tekst: Ulla Iversen
Foto: Egmonts arkiv
Publiceret: 29-08-2013

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri